top of page

Foto: Rikke Emilie Nielsen

Hvem er jeg?

”Det lort kan du fandeme tage og stikke langt op i røven”. I to år tilmeldte jeg nye licensbetalere, og sådan startede samtalerne ofte i den anden ende af røret.

 

Som barn voksede jeg op i en forstad til Helsingør – på den forkerte side af strandvejen. Omkring mig boede sære eksistenser, som blandt andet skød gennem væggen ind til naboen, fordi han støjede for meget. Min egen nabo trak en kniv frem, da der dukkede ubudne gæster op til hans fest, og genboen gemte på gamle pizzabakker i vinduet. De stod fra gulv til loft. Efter 15 år flyttede jeg.

 

Jeg deler ikke baggrund med dem, men jeg vil gerne forstå dem. Hvilke frustrationer ligger bag manden, der råber i den anden ende af røret? Hvilken person kan finde på at skyde ind til naboen, fordi de ikke enes? Og hvorfor skal min nabos børn se deres far i fængsel, fordi han ikke kunne styre sit temperament?

 

Men jeg er også til slik, chips og dip, når der er Vild med dans, X Factor, Den store bagedyst, Melodi Grand Prix og nå ja også det britiske X Factor.

 

Mandag er jeg klar til foredrag med Clement Kjærsgaard om det amerikanske præsidentvalg.

 

En uge kan jeg tage en tur på øl- og musikferie til Dublin – en anden tager jeg på Folkemødet på Bornholm. Der har jeg været de sidste to år af ren og skær interesse. 

 

Jeg er ung. Klar på livet. Jeg vil udforske det. Lokalt og globalt. På tv.

Kontakt

Amalie Lindeburg Jørgensen 


Telefon: 30823140 
Email: Amalie.lindeburg@gmail.com

Hent hjemmeside som PDF

bottom of page