top of page
Som journalist

Jeg vil fortælle den nære historie. Om det gælder en stenhugger i Helsingør eller en bosætter i Hebron, er historien vigtig for mig. Fordi den er vigtig for andre. Jeg vil fortælle både den skøre og den sjove, den svære og alvorlige historie.

 

Når historier har betydning, kræver det også en indsats at producere den. Som da min bachelorgruppe og jeg ringede rundt til samtlige daginstitutioner i Københavns Kommune og omegn for at undersøge, hvor mange vikarer der tilkaldes fra vikarbureauer. 

 

For mig er det vigtigt at spørge om det, som alle vil have svar på. Under en tur til Israel-Palæstina mødte jeg en tidligere terrorist fra Jerusalem. Han sprængte engang en bombe i en bus i Jerusalem, hvor 9 mennesker kom til skade. Til mit spørgsmål om, hvorvidt han kunne finde på at gøre det igen, svarede han: ”Yes, if I didn’t had any children.”

 

Jeg vil lave journalistik på tv. Alt ved tv-mediet tiltaler mig, og det vil kunne ses i mit arbejde. Jeg vil lære alt, hvad jeg kan, om at lave nyheder på tv. Som ’nørd’ er det vigtigt for mig, at jeg kan lære al teknikken. For både klippeprocessen og kameraindstillinger tiltaler mig, når jeg arbejder med tv-journalistik.

 

Som praktikant hos jer vil jeg udvikle mig til at blive en kritisk tænkende journalist. En journalist, der har øje for den skarpe vinkel, den dybe research. Men også den gode/sjove vejrreportage og den lette underholdningshistorie. Jeg vil med åbent sind kaste mig over enhver opgave.

Kontakt

Amalie Lindeburg Jørgensen 


Telefon: 30823140 
Email: Amalie.lindeburg@gmail.com

Hent hjemmeside som PDF

bottom of page